Uundværligt udstyr til kurset og konferencen

Når det er tid til at vælge konferencelokaler og kursuslokaler, er det vigtigt, at det rette udstyr er tilgængeligt. Det rette udstyr optimerer nemlig konferencen og kurset, således deltagerne får mest muligt ud af arrangementet. Mangler der udstyr, eller virker udstyret ikke optimalt, vil dette give et negativt udtryk over for deltagerne. Dette er langt fra hensigtsmæssigt, da du hurtigt kan komme til at miste deltagernes motivation og interesse. Læs med her på siden, og bliv klogere på, hvad der er uundværligt udstyr til kurser og konferencer.

Præsentationsfjernbetjening, keyboard og mus 

Først og fremmest skal det helt basale være på plads, sådan du har mulighed for at styre it-udstyret. Dette gøres bedst gennem en præsentationsfjernbetjening, keyboard og mus. Præsentationsfjernbetjeningen fungerer som en slags laserpointer, hvor du altså får kontrol over præsentationen. Dette er især anvendeligt i større konferencerum med mange deltagere. Vælg gerne konferencelokaler med trådløse mus og tastaturer, da dette giver dig en større fleksibilitet under præsentationen. 

AV-møbel, højtaler og mikrofon af høj kvalitet

For at få mulighed for at vise diverse PowerPoints og andre præsentationer er det selvfølgelig nødvendigt med et AV-møbel med dertilhørende højtalere. Hvis konferencelokalet rummer mange deltagere, er en mikrofon af høj kvalitet ligeledes uundværlig. På denne måde er du sikker på, at lyden går klart igennem – blandt alle deltagerne. Det nytter ikke noget, at deltagerne på første række hører din stemme klart og tydeligt, mens dem på bagerste række kun får halvdelen med. 

HD-webcam, display med touch og deling af skærm 

Ofte vil det være nødvendigt at tilkoble kursuslokalerne til et HD-webcam, hvis kurset involverer videokonferencer. Webcamet bør være af high-definition kvalitet for ikke at forringe billedkvaliteten unødvendigt. Displayet med touch gør det nemt at brainstorme og skrive ting op på digital vis, uden der er behov for en tavle eller whiteboard. Disse typer tavler kan selvfølgelig også bruges, men et display med touch er uden tvivl at foretrække. 

Slutteligt gælder det om at sikre dig, at konferencelokalerne tillader deling af skærm. Dette kan enten være i form af HDMI-kabler eller trådløse devices. De trådløse løsninger fungerer naturligvis nemmest i praksis, og derfor er denne løsning uden tvivl bedst.