Gør lidt mere ud af dit kontor. Læs mere om hvordan.

Et kontor lidt ud over det sædvanlige – sådan

Der er lavet studier, der viser, at gennemsnitsmennesket bruger omkring 1600 timer på sit arbejde på et år. Gang det med det antal år, vi er på arbejdsmarkedet, og det bliver til rigtig, rigtig mange kontortimer i sidste ende. Af den årsag er det meget vigtigt, at arbejdstimerne bliver så gode som muligt, og omgivelserne betyder faktisk meget i den henseende.

Derfor kommer vi her med et par gode råd til, hvordan du kan gøre dit kontor lidt hyggeligere end gennemsnittet. Det kræver hverken ret meget tid eller ret mange penge.

Planter

Dette første tip virker måske banalt, men planter har bare en eller anden opkvikkende virkning på mennesket; uanset om planterne står derhjemme eller på arbejdspladsen. Sørg derfor for at have planter og blomster af forskellig art på arbejdspladsen. Det giver både dig og dine medarbejdere en fornemmelse for liv og hygge, og det tegner altså også et godt billede af din virksomhed udadtil, når der kommer kunder på besøg.

Fejr succeserne

I manges øjne er en god arbejdsplads én, hvor man står sammen om gode såvel som mindre gode stunder. Af den grund omhandler vores andet tip, at man skal fejre succeserne sammen. Det kan gøres på et utal af måder; arranger en efter-arbejde-sammenkomst for alle kollegaer, hold en fest eller gør blot opmærksom på succeserne på kontoret. Dette kan blandt andet gøres ved at have en tavle, som hænger centralt på kontoret, hvor alle milepæle, mål og succeser noteres.

Lav et festudvalg

Det sidste tip, vi vil give dig med på vejen, er at lave et festudvalg. Det er festudvalgets rolle at planlægge fester, invitere til fester og ikke mindst pynte op til fester – gerne et par dage før selve festen, så I kan nå at nyde pynten lidt, mens I arbejder. Der skal nemlig så lidt til at skabe lidt ekstra god stemning i hverdagen.