Risikerer milliardtab på tomme københavnske kontorejendomme

tomme kontorlokaler

Ifølge flere ejendomseksperter er kontorudlejnings-markedet i hovedstadsområdet på vej ind i en situation, hvor adskillige investorer uden det nødvendige kapitalberedskab risikerer økonomisk nedsmeltning pga deres alt for mange ledige kontorkvadratmeter.

Per Hallgren, som er adm. direktør for den største danske børsnoterede ejendomskoncern Jeudan, frygter, at det københavnske kontormarked står foran solide økonomiske øretæver, der uvilkårligt vil ramme ejerne af en meget lang række hel- og halvtomme kontorejendomme.

Risikerer stort tab på kontor

“Det er rimelig uforståeligt, at nogen i denne overmættede situation fortsat er interesseret i at kaste milliarder af kroner i byggerierne af endnu flere kontorkvadratmeter,” siger Jeudan-direktøren.

Andre af hans kolleger erkender, at der formentlig næppe vil komme nogen stor vækst i behovet for kontorarealer, men forudsiger, at ´aben´ kommer til at  vil lande hos ejere af gamle nedslidte ejendomme, der ikke er i stand til at matche de nye moderne byggeriers fleksibilitet, indeklima og energieffektivitet.

“Kontorlejerene kigger først på, at de i vores nybyggede kontorlokaler får meget mere effektivitet og fleksibilitet per kvadratmeter.

Dertil kommer, at indeklimaet og energieffektiviteten er langt-langt bedre i disse moderne kontorejendomme end i en stor del af det ældre kontorbyggeri. Og i denne sammenhæng vil der formentlig være områder med ikke-tidssvarende kontorbyggeri, som styrer mod tab,” medgiver direktør i NCC Property Dev., Marius Møller.

Læs mere om den frygtede kontorboble her

Nye tomme kontorlokaler til din virksomhed? Så se her …!

 

Comments are closed, but trackbacks and pingbacks are open.