Giv dit kontor personlighed gennem din indretning

Når du har fundet den rette placering til din virksomhed og de helt rette lokaler, skal du i gang med indretningen af kontoret og træffe en masse valg i forhold til farver, inventar og stil. Disse valg er med til at sætte rammerne for stemningen og hjemligheden på kontoret. Selvom et erhvervslejemål som oftest har et standardudseende, findes der mange måder, hvorpå du kan indrette og give virksomheden personlighed. Virksomhedens indretning er virksomhedens ansigt udadtil og samtidig et sted, der skal være behageligt og funktionelt for medarbejderne.

Krav til indretningen

For at sikre en forsvarlig og funktionsdygtig arbejdsplads findes der en række krav, som skal overholdes ifølge Arbejdstilsynets vejledning. Disse krav skal sikre medarbejdernes velbefindende for at undgå belastninger og skader på krop og psyke. Ved indretning af kontor er de ting, der skal tages hensyn til blandt andet en ordentlig kvalitet af computerskærme for at undgå øjenskader og hovedpine. Dernæst er der stol og bord, som skal belaste kroppen mindst muligt. En løsning på dette er eventuelt at investere i hæve-sænke borde og solide, behagelige kontorstole, der kan give dine medarbejdere mulighed for at arbejde i de bedste og mest optimale arbejdsstillinger. Lyset i rummet og et godt indeklima er også noget, der har indvirkning på arbejdet. Det mest optimale lys i et kontor er det, der er så naturligt som muligt. Det vil sige, at gode store vinduer ofte vil være en god ide for at give den bedste belysning. Lamper kan i sammenspil med lyse vægge og loft også give en behagelig belysning i rummet. Selvom inventaret i arbejdslokalet kan være en dyr post i budgettet, er det vigtigt at gå efter god kvalitet, når du handler møbler til din virksomhed. Velvære for medarbejderne bør også give optimal arbejdskraft og kan være med til at mindste risikoen for sygemeldinger og nedslidning.

Det personlige præg

Selvom der er visse krav til indretningen, og uanset om det er mødelokaler eller arbejdskontoret, der skal indrettes, har du selv rig mulighed for at sætte dit eget præg på virksomhedens visuelle og æstetiske udtryk. Alt afhængigt af hvilken type virksomhed du har, vil det også være forskelligt, hvordan indretningen kommer til at være, og hvad der er behov for. Ved kreative virksomheder vil en inspirationskilde ofte være farver, og derfor kan farverige og visuelle rum med planter og liv være en ide, hvor det ved andre virksomheder vil være rene linjer og skandinavisk design og kunst, der er det rigtige. Skal det være afslappet eller formelt? Det kan i hvert fald være en start at overveje, hvad det enkelte rum skal bruges til, og hvordan rummet kan indrettes for at optimere arbejdet bedst muligt.