Advokatens optimale erhvervslejekontrakt

Mange foranstaltninger gør, at en erhvervslejekontrakt adskiller sig fra en lejekontrakt til almen beboelse. De to typer af ejendomsudlejning er meget forskellig fra hinanden. Da det er ganske almindeligt for virksomheder helt fra små startups til veletablerede firmaer at holde til i lejede bygninger, er det af afgørende betydning, at lejeren – altså den enkelte virksomhed – indgår en optimal lejekontrakt.

Der er frit aftalespil ved en erhvervslejekontrakt – det kan udnyttes til både lejer og udlejers fordel. Med denne artikel guides du igennem, hvordan du sikrer dig at have indgået en tilfredsstillende, sikker og udbytterig erhvervslejekontrakt. Artiklen tager udgangspunkt i en advokat med speciale i rådgivning om erhvervsret på området.

Spil med åbne kort

Det er vigtigt, at man som lejer melder sine behov, krav og formål med lejemålet klart ud. Den store aftalefrihed, der findes ved erhvervsforhold, bør udnyttes til egen fordel. Udlejer kan sagtens finde på at gøre det samme, og det er ikke sjældent, at man i medierne hører om udlejere, der udnytter lejere med høj leje og strenge vilkår – aftalt gennem erhvervslejekontrakten.

Vær stædig i din forhandling

Når du går til forhandling med udlejer om kontrakten, gør du det med firmaets bedste for øje. Derfor er det også vigtigt, at du tør stå fast på de forhold, der vil skabe de bedste vilkår for din forretning. Hvis der i lejekontrakten præsenteres urimelige krav og omkostninger, er det vigtigt at forhandle frem for at gå på kompromis.

Selvom en beliggenhed måske er det rene Utopia, kan faldgruber i kontrakten have alvorlige konsekvenser for virksomheden. Tag chefforhandler-kasketten på, og lad dig ikke spise af med unfair aftaler.

Hav styr på lovpligtige krav og på fordelagtige aftaler

Erhvervslejekontrakter ligger under Erhvervslejeloven. Selvom der langt hen ad vejen er aftalefrihed mellem udlejer og lejer, er der altså forhold, som loven dikterer. Hav altid disse på det rene. Derudover giver friheden, som erhvervslejekontrakten giver, mulighed for at lave aftaler, der har kæmpe fordele for virksomheden.

Ethvert foretagende er forskelligt. Derfor vil aftalerne i erhvervslejekontrakten altid variere. Dog bør der i enhver kontrakt indgå klare aftaler om fremlejeret, afståelse, forlejeret, uopsigelighed og genforhandling.